tirsdag den 8. januar 2013

Kom nu!

Nå, PostDanmark. Nu kan I godt trampe både hårdere og mere effektivt i pedalerne. Har ventet i 5 lange dage på nyt sim-kort til ny og lækker iPhone 5. Og én anden venter på, at jeg sender - nu hans - iPhone 4 af sted. Altså startes sand kædereaktion af bytte-bytte, så snart I rammer min postkasse. Og den er ude ved vejen. Og der er navn på. Og ingen sprængningsskader eller andre defekter. Jeg har tjekket. Og Prinsen forstår ikke hvorfor vi hele tiden er ude og kigge i den der metalkasse. Men han har en sær forkærlighed for alt elektronik med Det Dyre Æble på. Så han glæder sig også.

Og grunden til at der ligger spritdampende ny - og hvid - iPhone og gør sig lækker?
Samtale mellem mig og Nordjyden i sidste uge:

Nordjyden: Jeg har solgt din iPhone.
Mig: ....?.....
Nordjyden: Der var én som gerne ville købe den.
Mig:.......?.....men....
Nordjyde: - og så køber jeg en 5'er til dig i stedet for.
Mig:......Ja?......
- jeg er godt gift....stadigvæk.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar