onsdag den 24. oktober 2012

Når det faktisk er helt ok at blive vækket om natten

Prins Arthur er stadig lidt tvær over jobbet som bandbaby. Så imens vi havde prøve i går, holdt han en lille fest hos Dagplejemor Ida. Og aftenen har åbenbart været virkelig god. Hele natten har jeg nemlig ligget og lytte til små grin og grynt. På baby-nybegynder-måden. Udført af sovende baby. Vågnede første gang og troede han fuldstændigt havde mistet grebet om vejrtrækning. Nåede heldigvis ikke at få fat i små tykke lår for at flå ham op til mig. Nåede derimod at se gumme-smil. Og høre kluk-latter, mens de små ben cyklede af sted under dynen.
Og selvom han faktisk vækkede mig en del gange, så er det svært at være træt på Ulla-måden over det. Er til gengæld virkelig nemt at elske ham.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar